Ung på vej

Ung på vej - dit næste skridt mod uddannelse og job. Det er et tilbud til dig, som har brug for at finde fodfæste og retning i dit uddannelses- og arbejdsliv.

Hvem kan være med og hvad kommer der til at ske?

Ung på vej er et tilbud, der supplerer den almindelige uddannelsesvejledning, og er for dig, der

  • er mellem 15 og 18 år
  • har personlige og/eller sociale udfordringer
  • som udgangspunkt opfyldt din undervisningspligt, dvs. du er gået ud af skolen, 10. klasse måske på en efterskole
  • måske er droppet ud af uddannelse eller i risiko for at gøre det.
  • kan følge den plan, som vi laver sammen i min. 18 timer og på sigt 37 timer om ugen.

Når du starter i forløbet mødes vi med dig og dine forældre og taler om:

  • Det, der er nemt for dig.
  • Det, der er vanskeligt for dig.
  • Hvilken forandring der skal ske for, at du kan færdiggøre en uddannelse eller kan få et job.

Du får en mentor, som du mødes med en til flere gange ugentligt. I samarbejder om, at du når dine mål.