Introduktionskurser

Introduktionskurser er et undervisnings- og vejledningsforløb på uddannelsesstederne.

Du får information om flere uddannelser. Dette har til hensigt at forberede dig på valg af uddannelse. Du skal deltage for at blive udfordret, afklaret og motiveret til at vælge en ungdomsuddannelse.

Det er obligatorisk, at alle elever i 8. klasse skal deltage i 5 dages introduktionskursus.

Et introduktionskursus har en varighed på 2 dage, og du skal vælge at besøge 2 steder. Du kan vælge mellem de erhvervsrettede og de gymnasiale uddannelser. Derudover er der planlagt 1 dag på Herningsholm Erhvervsskole, hvor alle elever deltager i Skills. Denne dag hedder Erhvervsskolernes Dag.

Forældreinddragelse - UddannelsesDag

Før kurset indbyder skolen (klasselæreren) forældrene til en informationsdag, hvor UU-vejlederen vil orientere om uddannelsessystemet, formålet med introduktionskurserne og overgangen fra grundskolen til en ungdomsuddannelse. Efter oplæg fra UU-vejlederen er der mulighed for at besøge ungdomsuddannelsernes og nogle virksomheders stande, hvor de kan besvare spørgsmål.

Umiddelbart efter informationsdagen får eleverne udleveret et valgskema / tilmeldingsseddel af klasselæreren. Elev og forældre har haft mulighed for at drøfte mulighederne, efter de har set forskellige uddannelser og snakket med fagpersoner fra virksomhederne. Hvilke forløb er man blevet nysgerrig for at høre mere om? På valgskemaet er der en kort beskrivelse af hvert introduktionskurser. Den komplette beskrivelse kan du finde på uddannelsesstedets hjemmeside.

Du kan se, hvor du skal hen ca. 3 uger før ved at logge dig på brobygning.unoung med dit UNI-login.

Kontaktinfo

Anni Ravn
Tlf.: 96 28 75 31
Send e-mail til uuvar@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.