Uddannelsesparathed

I 8. klasse uddannelsesparathedsvurderes alle elever ud fra deres aktuelle ønske om en erhvervsuddannelse eller/og en gymnasial uddannelse.

Det er en løbende proces at blive uddannelsesparat.

Din søn/datter vil blive uddannelsesparathedsvurderet to gange i løbet af 8. klasse. Første gang i december/januar og anden gang i maj/juni.


Vurderingen går på, om din søn/datter er uddannelsesparat til den type ungdomsuddannelse, som han/hun ønsker. Hvis den unge overvejer flere typer, vil han/hun blive vurderet i forhold til hver type.

Vurderingerne skal være med til at sikre, at din søn/datter får den faglige støtte og vejledning, som han/hun har brug for at blive parat.

Det er UU-vejlederen, der foretager den endelige vurdering på baggrund af de informationer, som skolen har indsamlet om:

  • Din søns/datters standpunktskarakterer i 8. klasse
  • Lærernes vurdering af din søns/datters personlige forudsætninger
  • Lærernes vurdering af din søns/datters sociale forudsætninger

Alle tre dele indgår i uddannelsesparathedsvurderingen.

For de elever, som vurderes ikke uddannelsesparate i 8. klasse, fastlægges en vejledningsplan i samarbejde med forældre, skole og UU for, hvordan der skal arbejdes frem mod at blive uddannelsesparat.

For de elever, som vurderes uddannelsesparat i 8. klasse, er der en forventning om, at elev, forældre og skole er selvhjulpne med at træffe valg af ungdomsuddannelse evt. med hjælp fra digitale portaler.

Læs mere på uddannelsesguiden.dk

Efter 15. januar (for nogle skolers vedkommende først efter 1. februar) kan du logge dig på portalen UnoUng for at se, om dit barn er vurderet uddannelsesparat eller endnu ikke uddannelsesparat ift. deres uddannelsesvalg. Du kan logge dig på med dit NemID eller dit barn kan logge sig på med sit Uni-login.

Tavle med skrift

Kontaktinfo

Jørgen Krogh Poulsen
Tlf.: 30763674
Send e-mail til uuvjp@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

 

Kontaktinfo

Ungevejledningen
Godsbanevej 1A, 1. sal
7400  Herning
Tlf.: 96 28 75 30 eller Se telefonlisten
Sikker e-mail

Åbningstider:
Mandage, onsdage, torsdage: kl. 9-15
Tirsdage, fredage: kl. 9-12

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Læs mere om sikker mail