Jobvejen består af tværfaglige teams med pædagoger, ergoterapeuter, socialrådgivere og erhvervsfaglige medarbejdere.
I samarbejdet med den unge anvendes bl.a. OCN, KRAP, Den motiverende Samtale samt narrative misbrugssamtaler.
Derudover tilbyder vi NADA, motionshold samt workshops. De pædagogiske metoder og tilgange er alle med til at videreudvikle individuelle sociale, personlige og faglige kompetencer hos de unge, så de kan komme nærmere målet om øget livsmestring og deltagelse på arbejdsmarkedet.
Vi er en del af CUBB og har dermed fokus på den borgerinddragende beskæftigelsesindsats i arbejdet med den unge.