Uddannelseshjælp i Herning

Du er aktiv i samtaler med din rådgiver og din uddannelsesvejleder og følger planen. 

Luk alle
Åben alle

Ingen uddannelseshjælp til studerende

Hvis du til juni afslutter en uddannelse og søger elevplads, praktikplads eller om optagelse på en videregående uddannelse, kan du ikke få kontanthjælp/uddannelseshjælp.


Det gælder også, selvom du ikke modtager SU eller praktikløn i sommerferien.


"Alle under 30 år skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse."

Det er et af de vigtigste budskaber i kontanthjælpsreformen. Det betyder, at du ikke kan tage et sabbatår på offentlig ydelse, men skal videre i uddannelsessystemet på SU.


Vi opfordrer derfor til, at du søger ind på en uddannelse med det samme.

Er du under 25 år og har en uddannelse?

Hvis du er under 25 år, og du har en ungdomsuddannelse, bliver du visiteret, når du møder i Jobcentret.

Bliver du visiteret til Ungevejledningen, er du uddannelsesparat eller åbenlyst uddannelsesparat.

Er du uddannelsesparat er tilbuddet at komme i virksomhedspraktik eller opkvalificerende tilbud.

Er du åbenlyst uddannelsesparat skal du deltage i et forløb, der hedder "Videre nu". Dette forløb varer i 4 uger og der er løbende optag mandage. Formålet er, at du får den bedste start på uddannelseshjælp, og du så hurtigt som muligt kan forsørge dig selv igen.

Du kan henvende dig på Jobcenter Herning, Godsbanevej 1B, 7400 Herning og melde dig ledig.

Hvor søger du uddannelseshjælp?

Hvis du ønsker at søge om uddannelseshjælp, skal du møde personligt i Ungevejen, Lillelundvej 29, Herning i tidsrummet:

Mandage-onsdage: kl. 11.00-14:00
Torsdage: kl. 13:00-16:30
Fredage: kl. 10:00-13:00

Når du modtager uddannelseshjælp, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være registreret som ledig i Jobcentret. Du skal møde til de samtaler, du bliver indkaldt til. Du har pligt til at tage imod et passende og rimeligt tilbud om aktivering. Afslår du, kan det betyde, at uddannelseshjælpen stoppes.

Hvordan udbetales uddannelseshjælp?

Alle spørgsmål om udbetaling rettes til:

Ydelseskontoret
Borgerservice
Indgang B
Telefon 96 28 41 55

Krav om 225 timer arbejde

Hvis du har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller  integrationsydelse i sammenlagt 1 år i løbet af de sidste 3 år, skal du fremover arbejde mindst 225 timer om året.

Hvis du ikke opfylder dette, kan din ydelse blive sat ned. Hvis du er gift, kan den helt bortfalde.

Kun almindeligt ustøttet arbejde tæller med. Virksomhedspraktik og løntilskud tæller ikke med.

Hvad kan du selv gøre?

Med få timer arbejde om ugen kan du helt undgå at miste eller få nedsat din ydelse.

  • Brug jobnet.dk og sørg for, at dit CV er opdateret med al din erfaring og alle dine kompetencer.
  • Brug din familie, venner og bekendte i jagten på job og husk også dit netværk på de sociale medier.
  • Søg også tidsbegrænsede stillinger, da det kan føre til mere varig beskæftigelse.
  • Søg uopfordret. Mange job bliver ikke annonceret, og det viser motivation at banke på uden opfordring.

225 timers arbejde svarer cirka til:

  • 6-7 ugers arbejde med 37 timer om ugen
  • 26 ugers arbejde med 8-9 timer om ugen
  • 48 ugers arbejde med 4-5 timer om ugen

Er du lige blevet student?

Hvis du netop har afsluttet en uddannelse og søger enten en elevplads, en praktikplads eller om optagelse på en videregående uddannelse, kan du ikke få uddannelseshjælp. Det gælder også, selvom du ikke modtager SU eller praktikløn i sommerferien.

Du kan klikke på pilen til højre og høre mere om uddannelseshjælp for studenter i videoen.

Ønsker du hjælp til at oprette dit CV

Som udgangspunkt er du jobklar, når du bliver ledig og søger om uddannelseshjælp. Du skal derfor være aktiv jobsøgende. Det betyder, at du bl.a. skal melde dig ledig og hurtigst muligt oprette dit CV på Jobnet.dk.

Det er vigtigt at du

  • Opretter dit CV hurtigst muligt efter du har meldt dig ledig på Jobcentret
  • Minimum hver 7 dag skal du logge dig ind og tjekke dine jobforslag. 

Mød op i Ungevejen, Lillelundvej 29, Herning, hvis du har brug for hjælp til at få boostet dit CV eller din ansøgning.