Elev i folkeskolens 9. klasse
Hvis du er elev i folkeskolens 9. klasse, og usikker på dit uddannelsesvalg, er brobygning et tilbud. Du kan printe valgskemaet, som du finder her på siden. Når det er udfyldt, logger du dig på brobygning.unoung.dk med dit unilogin og afgiver dine ønsker til uge 45 eller 47. Hvis det ikke lykkes, så fortvivl ikke. Du kan maile valgskemaet til Ungevejledningen på uuvhr@herning.dk, som vil sørge for din tilmelding.
Log dig ind på unoung.dk og meld dig til brobygning.
Hvert forløb varer 2 eller3 dage og afvikles i uge 45 eller 47.
Elev i 10. klasse
Elever i 10. klasse skal deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.
Erhvervsrettede uddannelser foregår på erhvervsskolerne. Erhvervsgymnasiale uddannelser foregår på HTX og HHX og en almen gymnasial uddannelse foregår på STX.
Hvert forløb varer 2 eller 3 dage og afvikles i ugerne 45, 46 og 47. Du vælger dine brobygningsforløb i samråd med dine forældre og din klasselærer.
Dine gennemførte brobygningsforløb overføres til dit 10. klasse afgangsbevis. Eventuelle transportudgifter dækkes efter gældende regler.
Valgskema til brobygning
Du får valgskemaet udleveret af skolesekretæren, eller du finder det nederst på denne side. Når du sammen har kigget på det med dine forældre, som evt. også underskrives, skal du logge dig på brobygning.unoung og indtaste dine valg. Valgskemaet skal afleveres til skolesekretæren. 3 uger før du skal i brobygning kan du se, hvilket hold du er tilmeldt på brobygning.unoung
Find beskrivelsen på brobygning.unoung Log på med dit unilogin. Åbn fanen "Brobygning". Klik på "Se dine tilmeldinger". Klik på ikonet yderst til højre og åbn beskrivelsen.