Skoleskibet Marilyn Anne

Kom med ombord på det gode skib ”MARILYN ANNE” af Struer.

Skoleskibet Marilyn Anne tilbyder et unikt og praksisnært skoletilbud for elever i 8.-10.klasse, der har brug for en anderledes tilgang til skolegang. Her kombineres undervisning, fællesskab og livet til søs i trygge og strukturerede rammer.

Deltagerne får mulighed for at deltage i mange praktiske og teoretiske opgaver.

Deltagerne vil desuden få et godt kendskab til, hvordan en sejlende folkeskole fungerer, og om det er en mulighed at fortsætte sin uddannelse med et skoleår på "Marilyn Anne".

Emner, du bl.a. får kendskab til

  • Søsikkerhed
  • Dansk skibsfart og søfartserhvervet
  • Praktisk sømandskab
  • Maritim historie
  • Sejlads for sejl og med motor
  • Navigation og søvejsregler
  • Sejlads i joller
  • Praktiske arbejdsopgaver ombord, herunder vagttjeneste under sejlads og i havn.

Tilbuddet henvender sig til “skoletrætte” piger og drenge i 8.-10.klasse., der er sunde og raske, og som har brug for et alternativt skoletilbud.

Marilyn Anne er et skoletilbud og ikke et behandlingstilbud, hvorfor unge med misbrugsproblemer eller kriminel adfærd ikke kan deltage.

Skibet har plads til max 16 elever som fordeles mellem de tre samarbejdskommuner; Holstebro, Struer og Herning.

Pladserne tildeles via visitation.

Ved interesse – kontakt din skole eller uddannelsesvejleder

 

 

Ja, det kan man. Inden man kan tilmelde sig et skoleår, skal man deltage på prøvetogtet som ligger kort efter påskeferien.

Togtet varer i 4 dage og foregår i Limfjorden. Formålet er at give deltagerne en bred almen introduktion til livet til søs og til arbejdet i den maritime verden – samtidig med at de får indblik i, hvordan en sejlende skole fungerer.

Undervisningen veksler mellem praktiske og teoretiske opgaver. Deltagerne indgår aktivt i hverdagen ombord og får ansvar, rutiner og oplevelser, som styrker både faglige, personlige og sociale kompetencer.

For at komme i betragtning til et skoleår, skal din ansøgning på visitation som finder sted i starten af maj.

Eleverne påmønstrer fra Struer Havn i midt august .Et togt varer mellem 5-11 dage og foregår i det danske farvand. Mellem togterne kommer eleverne hjem – typisk i weekenderne. Der sejles frem til midt november,  hvorefter skibet ligger i havn frem til marts. Eleverne bor fortsat på skibet. I denne periode vil der også ligge praktik, brobygning, terminsprøve og skitur og andre aktiviteter.

Eleverne undervises i to hold og har undervisning hver 2. dag. Der undervises i dansk, matematik og engelsk. Det er muligt at gå til 9. eller 10. klasses prøven i disse fag.

Som elev forventes det, at du kan og vil overholde skibets regler om orden, sikkerhed og samarbejde. Besætningen repræsenterer skibet i de havne, det anløber, og derfor lægges der vægt på et ordentligt udseende og en respektfuld fremtoning.

Deltagerne skal være indstillet på at tage del i det daglige arbejde ombord, herunder sejlads, vagttjeneste, madlavning, rengøring og øvrige fælles opgaver.

Har du spørgsmål?

Ungevejen
Lillelundvej 29
7400 Herning

Tlf.: 96 28 75 30
sikkerpostuuv@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?